Jørgen Ellekjær Mar 28, 2014:

Fagtermer (læses efter "Bageren og smeden") For de kemiske fagtermer, du nævner, kunne en af årsagerne være at disse stavemåder stemmer mere overens med symbolerne for de forskellige grundstoffer i det periodiske system.
Men, dermed synes jeg altså ikke at de almindelige hverdagsdanske ord på nogen måde (nødvendigvis) er underlødige og at man bør afholde sig fra at bruge dem og deres tilhørende danske stavemåder. De skal bare anvendes i den rette sammenhæng.


Den udvikling sproget har været igennem i de senere år har ikke rod i Dansk Sprognævn. Den har rod i nogle beslutninger som blev truffet over en årrække sandsynligvis begyndende i 1970'erne. Der blev vigtigere at folk kunne udtrykke sig frit og kreativt end at de kunne udtrykke sig frit, kreativt samt grammatisk og betydningsmæssigt korrekt. De som tog de beslutninger, og de som påvirkede de beslutninger, i den retning de tog, bør visselig skamme sig. Og, hvis de ikke skammer sig, hvilket jeg ikke tror de gør, så bør de i det mindste skamme sig over at de ikke skammer sig.

Jørgen Ellekjær Mar 28, 2014:

Bageren og smeden Selv om jeg til fulde forstår din frustration, så mener jeg du lægger Dansk Sprognævn beføjelser i hænde som det ikke har, og du giver det opgaver som ikke er beskrevet i lovgrundlaget for nævnet, altså retter bager for smed. Når nævnet gør de ting du beskriver, så gør det bare dét, det skal.

Frit oversat mener jeg at nævnets opgave bl.a. er at fordanske ord som kommer udefra. Dvs. at et ords oprindelige stavemåde og bøjningsformer for en tid (lang tid) opretholdes som korrekte. Derefter tilføjes ordet dansk stavemåde og danske bøjningsformer. Der er derefter igen et tidsrum (langt) hvor begge stavemåder og begge typer bøjningsformer anses for korrekte. Til slut i processen vil ordets oprindelige staveform og oprindelige bøjningsformer forsvinde. Og, dermed forsvinder et ords sproglige oprindelse. Det skal det!

Med de eksempler du nævner, synes jeg du bør skelne skarpt mellem fagsprog og hverdagssprog, og dermed have øje for hvem teksten er rettet mod. Når der inden for diverse fagområder ofte anvendes fagtermer af udenlandsk oprindelse, så kan en af årsagerne være at de fremmede fagtermer indeholder en systematik som de tilsvarende danske ord ikke besidder.

NetLynx Mar 27, 2014:

Nu må det høre op! 'grundstoffet jod' er (næsten) en pleonasme {"næsten", fordi iod er et grundstof, men et grundstof er ikke nødvendigvis iod}. Læger og sundhedsvæsenet har lidt svært ved at skrive 'iod' - for ikke at tale om aviser.
Kemikere, biokemikere og farmaceuter har, såvidt jeg har set, alle antaget L, iod, phosphor, carbondioxid osv. Det samme har gymnasiebøger i kemi siden reformen i 1988.

I øvrigt er 'elemental iodine' vel lige så meget en pleonasme (?), som man ikke bør følge i en oversættelse af fagligt indhold.

PS: Jeg er glad for, at jeg har overbevist to kolleger (L) :). Så mangler jeg de 256 andre, og jeg er desværre ikke sikker på, at Lægemiddelstyrelsen, der godkender indlægssedler til medicin, er overbevist.

PPS: Dansk Sprognævn blamerer sig den ene gang efter den anden, når det anerkender journalisters og politikeres fladpandede og primitive sprog som dansk norm: gymnasie, seminarie, ..., linje, majonæse (dog valgfrihed efter mange protester), polonæse (ikke valgfrihed!), ..., hvor den sproglige oprindelse er fjernet. Ender det med 'stasjon'?

Edith Goebel Mar 27, 2014:

Iod ER et grundstof! Iod kan være bundet i organiske eller uorganiske forbindelser, men her menes iod i den frie form, altså I2. Elemental iodine kan man IKKE oversætte med "grundstoffet iod". Frit iod eller elementært iod er korrekt.

Charlotte Langbeen (asker) Mar 27, 2014:

Takker! Jeg vil ligeledes tage L til mig. Og jeg må sige, jeg er er glad for Dansk Sprognævn!

Jørgen Ellekjær Mar 22, 2014:

Jeg rødmer . . . lidt mere Det er faktisk sådan at Dansk Sprognævn anerkender symbolet "L" for liter.

Citat fra Retskrivningsordbogen:
liter sb., -en, liter, -ne (fork.: L el. l)
Citat slut

Efter forholdsvis moden overvejelse har jeg taget din konsekvente brug af "L" til mig.

Men, det er vist en helt anden historie . . .

Iøvrigt synes jeg at Dansk Sprognævn skulle lade være at kalde det en forkortelse, men rubricere det som et symbol på linje med % og alle de andre.

Jørgen Ellekjær Mar 22, 2014:

Jeg rødmer . . . lidt Jeg kunne godt være sådan en nævenyttig korrekturlæser. Jeg kan i hvert fald ikke huske at være stødt på tilfælde (lærebøger) hvor liter har haft symbolet L. Men, jeg anerkender klart din argumentation for at anvende L, og jeg vil helt sikkert i fremtiden være opmærksom på målgruppen når jeg læser korrektur.

Generelt kan man sige at fagfolk anvender og altid har anvendt deres egne fagtermer. Det er der som regel særdeles gode grunde til selv om de kan være svære at forklare for lægmand som derfor har tilbøjelighed til at opfatte fagfolkene som unødigt højtidelige . . . eller det der er værre.

Nedlægge Dansk Sprognævn? Du har selvfølgelig ret i at nævnet hele tiden accepterer sprogets udvikling, og man kunne sagtens argumentere for at det dermed er overflødigt. Jeg vil dog være bange for at det totale kaos dermed vil herske. Ja, ja, jeg ved godt at der er kaos allerede, men dog ikke totalt kaos.

Forsøget på at indføre stavemåden "majonæse" (hvad det så er for en næse) mislykkedes.

NetLynx Mar 22, 2014:

Oh, Jørgen! Det er måske forklaringen på, at jeg engang faldt i svime over en udgave af Nudansk, hvor jeg faldt over 'polonæse' {Det er sådan én, man får af at spille for meget polo} :)
Kemikerne og biokemikerne har lagt sig fast på at følge engelsk stavemåde [med visse undtagelser, fx 'iod', 'uran' i forkortet udgave; 'hydrogen', 'nitrogen', 'oxygen', 'carbon', chlor, ...; stumt slut-e forsvinder, 'amid', 'amin'.]
Fagfolkene har også besluttet at bruge stort L for liter - for aldrig at være det mindste i tvivl. Det siger jeg til orientering for de korrekturlæsere, der har travlt med at rette mit L til lille l, der i nogle skrifttype til forveksling ligner et stort I {Arial} og i enkelte skrifttyper endda tallet 1.

Dansk Sprognævn kunne kunne med stor fordel og besparelse sagtens nedlægges; det legitimerer hele tiden dårligt sprog, som journalister og politikere praktiserer i TV og radio, fx enhver sætning indledes med "Jamen, ..."; gymnasie, 'studie', 'fordi at', 'sådan så at', ...
Der var i gamle dage i Danmarks Radio en mand, der holdt styr på den slags, så man kunne regne med at høre et korrekt dansk og normalt også et klart og velformuleret dansk.

Jørgen Ellekjær Mar 20, 2014:

Jod eller iod På dansk har man kun én (ikke een) vokal i hver stavelse.

Derfor er stavemåder som "linie", "tredie" ikke længere gældende dansk retstavning. Af den årsag ville jeg forvente at stavemåden "iod" ikke findes i den seneste udgave af Retskrivningsordbogen. Denne antagelse viste sig at holde stik. Dog har Den Danske Ordbog en oplysning om at stavemåden "iod" er almindelig blandt kemikere.

Dermed kan man klart sige at stavemåden "iod" ikke er i overensstemmelse med dansk retstavning.

Fordi en stavemåde ikke er korrekt i henhold til Retskrivningsordbogen, betyder det ikke at denne ukorrekte stavemåde altid bør undgås. Hvis en anden stavemåde er almindelig i éns teksts målgruppe, så synes jeg det er et meget stærkt argument for at afvige fra dansk retstavning. Men, dermed synes jeg også at der skal foretages en nøje vurdering af hvem målgruppen er før man afviger fra dansk retstavning. Hvis man ikke synes man ligger inde med tilstrækkelig viden om målgruppen, så kan det aldrig være forkert at anvende den stavemåde der angives i Retskrivningsordbogen.